Formål / målgruppe  
Undervisning  
Pædagogik  
Fysiske rammer  
Skoletransport  
Visitation / tilsyn  
Personale
Ledige stillinger  
Konsulentydelser  
Ledige pladser  
Kontakt  
   
Pædagogisk grundholdning på Heldagsskolen Bråby:

Indre styring via implementerede normer.



Ydre styring via struktur og regler. Der arbejdes fra fundamentet og opefter.

Den pædagogiske indsats sker ud fra et helhedssyn og sigter på at udvikle sociale, emotionelle og faglige kompetencer.

Vores udgangspunkt er, at eleverne har brug for engagerede og stabile voksne, der kan skabe et trygt og forudsigeligt miljø. Dette skaber mulighed for at udvikle brugbare og positive relationer mellem voksne og børn. Vi arbejder på at skabe en tydelig ydre ramme, der kan afhjælpe det indre kaos, som mange af vores elever oplever.

Vi arbejder ikke efter nogen bestemt pædagogik, men elementer fra miljø - og relationsorienteret pædagogik samt narrativ metode indgår i skolens måde at arbejde/tænke på. Vi arbejder ud fra den grundlæggende tanke, at eleverne afspejler deres erfaringer og oplevelser i opvæksten i deres væremåde over for voksne og samfundet generelt.

Skolen har egen ergoterapeut, egne familieterapeuter og psykologer.

Som en del af børnenes trivsel tilbyder skolen morgenmad og senere en frokost tilberedt af vores madmor. Vores holdning er, at en sund og varieret kost er en vigtigt faktor i forhold til læring og social udvikling.

På Heldagsskolen Bråby arbejder vi i faste teams som modtager supervision af ekstern supervisor. Desuden afholder vi kontinuerligt kurser og temadage for personalet.
 
 
   
  Heldagsskolen Bråby Aps, Kirkevejen 18 A, 4690 Haslev